Bliv medlem

Enlig mor? Mød andre enlige mødre her

Er du blevet enlig mor? I vores debatforum kan du dele tanker og erfaringer med andre enlige mødre om de udfordringer, det giver. Vi diskuterer dagligdag, ferie, separation og skilsmisse.

Aktuelle debatter om livet som enlig mor

Når den sidste flyver fra reden
Onsdag 24.jul 2024 14:23
Når den sidste i flokken flyver fra reden, så bliver livet noget helt andet. Jeg forestiller mig alt muligt. Han flytter inden 1 august, og jeg gruer for ensomheden. At han ikke lige svinger ind i stuen og siger hej og vi snakker lidt om hvordan dagen er gået. At han ikke efterlader en bunke lort, hver gang han har været i køkkenet. At badeværelset ikke ligner Lanandia, når han har været i bad.  At tørretumbleren ikke altid skal tømmes for vand og fnuller og ellers kører konstant. Hvad skal jeg dog lave! Jeg må fylde mit liv med noget andet. Det kan jo ikke bare bestå af arbejde, hund og have og venindeflokken. Vel?
Hvad gjorde du, da du blev "alene"?
Jeg forventer ikke, at ungerne kommer på besøg hver anden weekend og at jeg selv må være flittig til at komme til dem, og ellers tage initiativ til at ses med dem jævnligt. Indtil nu er de bare kommet dryssende, som de har lyst til. Gosh, hvor jeg kommer til at savne..;(.
DEBAT
Hjælp til min far, hvor huset er vokset fra ham.
Fredag 29.dec 2023 18:08
Min far er 73, og ude at skide. Han bor stadig i mit barndomshjem, et stort, nedlagt landbrug ude på landet i det jyske. Han har længe ikke kunne følge med til at vedligeholde, når 1 ting er fikset, er der gået 2 ting i stykker. Hans fysik er ikke hvad den har været.

Længere historie, men min bror og jeg var forbi d. 25. for at se hvordan det stod til. Han var ikke hjemme, og vil generelt ikke have besøg, så derfor uanmeldt. Vi kunne se omfanget af det, jeg talte i telefon med ham mens han var der. Det var en længere søforklaring, men jeg talte så med ham i går, hvor vi fik snakket tingene igennem. Han er træt af at bo der, og ked af hele situationen. Han vil gerne have hjælp.

Der er en stor udestue med slem vandskade og ødelagt tag, så det skal rives ned. Resten ser nogenlunde hæderligt ud, det skal vi se nærmere på. Forhåbentlig kan vi fjerne udestuen, terrassen, og så ellers fjerne skrammel generelt, og så få det sat til salg. Der skal ikke gøres så meget ved det, det skal vist bare afvikles hurtigst muligt med så lille tab som muligt. Jeg tænker vi går i gang med det når foråret rammer, men der kommer nok til at gå en uges tid med bare at fjerne udestue og bevoksning.

Anyway, så er der alt det med økonomi, finde lejlighed etc. Er det sådan at man kan få nogen fra kommunen til at hjælpe? Han er slet ikke til det med computer, netbank og alt muligt andet i den retning. Kan vi finde en, der kan hjælpe med det? Jeg kender ikke noget til hans økonomi, og hvor godt eller skidt det er, men tvivler på det er alt for godt.

Hvad kan man få af hjælp i denne situation?

Der er jo en masse skidt ved det, men det gode er at han gerne vil hjælpes, og jeg har i mange år ønsket for ham at han kunne flytte i noget meget mindre, og så bruge tid på det der giver ham værdi. Og at han ville begynde at se sine venner igen, han har isoleret sig meget de senere år. Det er hverken sundt eller sjovt..
DEBAT
Hjemmeboende voksne børn - økonomi
Mandag 18.mar 2024 20:51
Vi har været der før, men nu er det aktuelt igen. Min veninde er lige blevet arbejdsløs, så pengene er små indtil der viser sig noget nyt. Lige om lidt flytter hendes 20 årige søn og denne kæreste hjem til hende i hans meget lille (børne)værelse, som de to skal dele, da deres fremleje udløber. Hvad er det rimeligt, at de skal betale for husly og mad? Han er lærervikar og får en høj timeløn, men ikke så mange timer og hun arbejder som tjener vist nok fuld tid til 115 kr. i timen.

Ved I hvad I bruger i jeres husholdninger?.
DEBAT
Single+ Hvordan skifter jeg betalingskort?
Torsdag 10.okt 2024 21:28
Jeg kan ikke finde hen til hvor jeg kan skifte betalingskort her på platformen. Er der en som ved hvordan jeg gør?
God aften Henriette.
DEBAT
Forårs shelter tur
Søndag 11.feb 2024 19:33
For år tilbage holdte jeg en række shelter ture her med single+ Det var super hyggeligt.
Den gang var der hurtigt udsolgt, lige nu er der 9 pladser tilbage, så du kan nå det i nu.
Det kræver ikke den store erfarning og være med, det vigtigste er varmt tøj og en varm sovepose.
maden bliver god og vi er et par stykker med god erfaring i mad på bål.
Vi håber på fuld hus og at der også er lidt kvindelig selskab også.
Thor.
DEBAT
Fremtiden for SinglePlus
Fredag 02.feb 2024 14:27
Da vi købte SinglePlus for efterhånden mange år siden, gik vi til det med den opfattelse at det hele var meget centreret omkring singleforældre og oplevelser med børn. Vi ansatte en eventmanager der lavede masser arrangementer med børn, forbedrede LLF-camp markant med fokus på at gøre det sjovt for børnene, vi markedsførte vores community for at tiltrække flere medlemmer der ville have oplevelser med  deres børn. Den strategi blev ikke nogen succes, og først efterfølgende forstod vi at det skyldes at de fleste medlemmer har børn der nu er store og er her for det voksne samvær. Børnene er dermed lidt ude af ligningen. Her er også medlemmer der slet ikke er single. Hverken Single eller Plus giver derfor efterhånden mening, og afspejler ikke rigtigt hvad det egentlig handler om. Vi har derfor brudt hovedet med at finde en vej frem der kan føre til et blomstrende community i vækst og i højere grad afspejle hvad det egentlig handler om.

Vi arbejder derfor på en rebranding af vores community, hvor SinglePlus fremover blot vil at finde på SP.dk. SP vil stå for SocialPeople. På den måde holder vi fast i rødder og genkendelighed, samtidig med at vi forsøger i højere grad at favne dét det er. Samtidig vil hele tjenesten gennemgå et redesign, som bliver mere moderne og velfungerende - især med fokus på den mobile oplevelse. I den forbindelse bliver der etableret de tekniske ressourcer der gør, at alting kan komme til at fungere ordentligt, hvilket det beklageligvis ikke har gjort længe. Vi har endnu ikke nogen dato for lanceringen, og egentlig skulle denne besked først have været meldt ud senere. Men det er tydeligt herinde, at I har brug for at vide hvad i alverden der sker.

Hvis nogen har inputs er I meget velkomne til at skrive til mig på jonas@singleplus.dk.

Rigtig god weekend.

Bedste hilsner,

Jonas Cronfeld
Direktør.
DEBAT
Det der døde på plus....
Lørdag 10.aug 2024 10:10
Jeg var for nyligt til et arrangement, hvor tidens trend - SoMe og narrativer var en del af snakken om bordet.
S+  de muligheder og svagheder det rummer.
Det at være ny  - det at række ud og om debatten kan noget eller om det kun er arrangementer der har liv i dag.  Hvad S+ er for folk. 

For mig var det jo  - hvilket jeg har givet udtryk for mange gange en redningskrans i mit liv efter skilsmisse med små børn, der gav ualmindelig meget tid om aftenen. Da jeg blev alene og debatten blev "min online" landsby der rummede det hele.  Klikker - vennegrupper - kærestepar - landsbytosser og alt imellem. 

Jeg har igen tænkt over de her  " S+ er kedeligt, dødt uden initiativ"  osv  - osv  Gad vide hvem der gør noget ved det?

Når vi hver i sær tager udgangspunkt i os selv - og det gør vi - så skal vi nogen gange huske at der også findes andre mennesker der tænker og føler på en anden måde....

Ja, når man har været her i mange år så har netværket på sitet måske ikke så stor slagkraft som tidligere.... men så gør jer selv den tjeneste at huske hvor i selv var dengang at sitet betød meget mere. Kunne det hænge sammen med den sindstilstand man er i efter det store brud - sårbarhed - finden sit ståsted - taknemmelighed - genkendelse i vilkår og så videre. Den vildhed og råhed og nyskabelse der finder sted i tiden efter.... DER kan S+ noget
Jer (os) gamle - kig lige tilbage på den udvikling og de oplevelser som I (vi) har fået gennem tiderne - Nej vel er de da ikke de samme i dag - for DU - (vi) er ikke de samme. Vi har flyttet os. Den hjertebanken det første arrangement kan give - den genklang i andre mennesker når man opdager at andre står og vader i samme suppe - kender godt savnet - manglen - man kan sidde med...
Den har vi ikke mere, men vil gerne fortsætte fællesskabet. Mange jeg er blevet bekendte med her kan jeg ikke flytte direkte over i min privatesfære ligesom det ikke er alle sports kammerater man inviteret på fredagspils - fordi så godt kender man måske ikke hinanden - men når man mødes til arrangement er det med kram og gensynsglæde og det mangler man måske ude i virkeligheden...
Min facebook venneliste har ændret sig - mit personlige netværk har ændret sig.



Men der sidder da også folk jeg tænker kunne berige mit liv - men det er stadig sårbart at række hånden ud - for der er ingen garanti for de tager i mod. Jeg har inviteret mig selv ud fordi der var nogle mennesker der sagde mig lidt ekstra - men det gør man ikke når man liiiige har oplevet det store brud...

Måske føles S+ svag og slidt - men måske tror jeg fordi vores behov og ønsker ændre sig med tiden.
Jeg har fået et andet netværk end jeg havde før - jeg har mange venner og bekendte - så jeg var ikke en ensom sjæl - andet end den ensomhed der bor inden i en når man sidder og føler sig alene....



Men jeg er utrolig glad for min S+ landsby - hvor jeg har fortrolighed med nogen, fest og spas med andre, sammenhold begejstring og en skøn stemning. Og....  det hele startede på plus....  en online portal som virker lidt død. Men har givet mig nogle af mine bedste venner og veninder over tid.
Nu bruger jeg også arrangement delen en gang i mellem - det gjorde jeg ikke i starten det var alt for akavet for mig....



Så S+ har også hjulpet mig til en modighed som mine private venner beundrer hos mig..... FÅRK hvor er du sej - tager du bare ud med nogen du ikke kender - holder du jul med fremmede - shit det kunne jeg ikke.......
Næh det kunne jeg heller ikke - men det kan jeg i dag og TAK! for det




Så.....  Hvad har S+ betydet for dig  - og hvorfor er du her endnu ?.
DEBAT

Vi er som en stor familie

- og der er også plads til dig
Prøv 0 dage gratis

TILMELD DIG HER

logo