SINGLEPLUS
Tre veje til god kommunikation
”Kærlighed er, når ens mor og far gerne vil sidde ved siden af hinanden, selvom de er skilt.”
Sådan sagde en 8-årig pige, jeg mødte i min praksis. For at forstå hvordan kommunikation omkring børnene fungerer bedst (eller ikke fungerer), så er vi nødt til også at undersøge barnets perspektiv. For det er først, når vi har givet barnets stemme lov til at være en del af ligningen, at vi får det reelle billede af, hvordan vi kommunikerer på tværs af skilsmissen. Vi tror ofte, at kommunikation udelukkende handler om, hvad vi som voksne siger eller skriver til hinanden, men det er langt fra tilfældet. Måske netop derfor går det ikke altid, som vi kunne ønske os? I ovenstående citat fra den 8-årige pige, må vi erfare, at børn registrerer langt mere, end vi voksne altid lige har fokus på. Her følger tre bud på, hvad der kendetegner god kommunikation omkring børnene efter skilsmissen.
1) Barnets perspektiv
Børn er vant til at være opmærksomme på stemninger og handlinger hos forældrene, for på den måde kan de bedre overskue verden fra de er helt små. Sædvanligvis siger man, at vi kommunikerer 80 % nonverbalt og 20 % verbalt. Børn orienterer sig altså ud fra alt det, der foregår på tværs af selve det, som vi siger og mere i retning af kropssprog, ansigtsudtryk, stemmeleje, pauser og intonation. Det er ud fra de 80 % af vores nonverbale kommunikation, at børn forsøger at danne sig en forståelse af, hvad der foregår mellem forældrene. Vi voksne er ofte mere optaget af, hvilke ord der kommer ud af vores mund og mindre bevidste om hele det kommunikative landskab, som børnene bevæger sig i. Derfor kan børn nogle gange gætte sig til, hvordan de voksne har det, selvom vi måske har sagt og gjort alt, hvad vi kunne for at skjule det.
At lytte til barnets oplevelse af tingene og skabe plads til barnets perspektiv er ikke det samme som at barnet skal bestemme. Det er en måde at anerkende barnets betydningsfulde tilstedeværelse i familien på, så det ikke føler sig alene. Ansvar og beslutninger hviler altid på de voksnes skuldre, når der kommunikeres om børnene.
2) Enkelte fælles aftaler
Jævnlig kommunikation omkring børnene kan være nødvendig, da børns verden hurtigt kan ændre sig. Derfor er det bedst, at have aftalt en måde at kommunikere på, som fungerer for begge forældre. Rigtigt mange skilte forældre benytter kalenderen på delebarn.dk som et kommunikationsværktøj, hvor dagligdags begivenheder og faktuelle informationer kan deles. Andre ringer sammen, sender sms eller mails til hinanden. Det vigtige er ikke formen men et fælles regelsæt, der understøtter, at når man skriver eller ringer, så ved man, at den anden forælder får beskeden. Nogle beskeder er vigtigere end andre, så hvis der sker noget akut med barnet, så bør man aftale, hvordan det kommunikeres. Hvis du er vant til at sende mange og lange beskeder til din eks, så øv dig evt. i max at sende 1 besked med 1 budskab pr dag. Og når du har læst en besked fra din eks – uanset om du er enig eller ej – så er det god kommunikation at sige: tak for beskeden. På den måde ved din eks, at budskabet er kommet igennem til dig.
3) Plads til uenighed
I den irske mytologi, taler man om ‘den femte provins’ som en kontekst for møder mellem overhoveder, som var i konflikt med hinanden. I sagnet lyder det, at der var fire provinser i Irland, som alle hver var styret af en høvding. Nogle gange aftalte de at mødes på neutral grund i det, der kaldtes for den femte provins, som ikke befandt sig noget bestemt fysisk sted. Til disse møder var formålet at kommunikere åbent med hinanden, skabe plads til uenighed og drøfte situationer med flere perspektiver uden nødvendigvis at blive enige.
Når man kan tale med hinanden, i stedet for udelukkende at tale til hinanden, så foregår kommunikationen primært ved at være åben for også at lytte til en respons eller anden holdning fra eksen. Der hvor vi ofte går galt af hinanden er, når vores kommunikation udelukkende er envejs og vi desperat forsøger at få eksen til at høre vores egen måde at anskue tingene på. Når der er plads til uenighed og forskellige behov, så er der ofte også plads til børnene.
