Når mor og far skal skilles

Når mor og far skal skilles

Der er aldrig et rigtigt tidspunkt at få det sagt på. At mor og far skal skilles. Når beslutningen er taget melder spørgsmålene sig. Hvornår, hvordan og hvad så med?  Hanne Jensen, børnesagkyndig socialrådgiver med mange års erfaring fra Statsforvaltningen, giver sit bud på, hvordan man kan gribe situationen an.

Hvornår man bør inddrage sine børn i det smertefulde faktum, at mor og far ikke længere skal være kærester, afhænger af børnenes alder og af deres personlighed. Men uanset hvornår og hvordan er der aldrig et rigtigt tidspunkt at få det sagt på – og uanset bruddets karakter, vil det også for os voksne være både svært og følelsesmæssigt belastende. At vi voksne derfor også kan komme til at græde er helt okay – fortæl barnet at det “går over igen”.

Bopæl og bopælsforældre

Hvad enten I som forældre begge har besluttet at flytte fra jeres nuværende bopæl eller om den ene part vælger at blive boende men den anden flytter ud, bør perioden fra barnet eller børnene får kendskab til skilsmissen og til de oplever, at mor og far flytter fra hinanden højst være tre-fire uger. Det er en tidshorisont, de fleste større børn begriber. Også mindre børn skal have en tidshorisont. Er I efter omstændighederne på god fod, kan I måske fortsætte under samme tag i en kortere periode. Hos nogle par vælger den ene part at flytte ud, når den anden er i huset og omvendt, men dette går som regel kun an i en kortere periode. Er jeres forhold anspændt med skænderier mv. til følge kan det være bedst, at den ene forælder rykker ud hurtigst muligt.

En mor sagde fornylig; ”Vi kommer hele tiden op at skændes, det mærker vores børn og så trækker de sig. Derfor har jeg besluttet at flytte i egen lejlighed indtil vi har fået afklaret, hvem af os, der skal have børnenes bopæl.”

Når bruddet er en realitet, kan vi som forældre begynde at strides om børnenes fremtidige bopæl, og det kan være determinerende for, hvorfor hverken mor eller far ønsker at fraflytte hjemmet. For denne familie boede forældrene til at begynde med på skift med børnene i det fælles hjem indtil moren valgte at flytte til en lille lejlighed. Da afgørelsen faldt fik moren bopæl på børnene, fordi hun gennem flere år havde været primær omsorgsperson.

“Mor og far er ikke længere kærester”

På samme måde som der ikke findes et ‘rigtigt tidspunkt’ findes der ej heller én rigtig måde at få det sagt på. Alligevel må barnets eller børnenes alder og begrebsforståelse alligevel være den bedste rettesnor. Større børn vil som regel kræve en forklaring på, hvorfor mor og far skal skilles, og oftest vil forklaringerne være, at man ikke længere er kærester eller at man altid er sure på hinanden og ikke kan finde ud af at blive gode venner igen. Lige nu ihvertfald. Er der utroskab eller lignende inde i billedet, så udlad det. Afhold jer fra at sætte hinanden i et dårligt lys.

Lidt om reaktionerne

I en familie med to børn på seks og 10 år fortæller en mor;
”Vi blev enige om at sætte os sammen med børnene i den store sofa en fredag eftermiddag, fordi det var vigtigt, at børnene ikke skulle i skole næste dag (godt tænkt). Vi indledte med, at fortælle børnene, at de jo havde hørt på vores skænderier i lang tid og vi derfor havde valgt, at vi skulle bo hver for sig. At vi elskede dem og derfor gjorde, hvad der bedst – også selvom det betød, vi ikke skulle bo sammen mere.”

Efter den besked begyndte den mindste at snakke om noget andet. Han snakkede om legetøj, og om han mon kunne få legetøjet med frem og tilbage, når nu han skulle bo to steder. At fortrænge ubehaget og at undlade at forholde sig til det ikke-konkrete er normalt hos mindre børn som forholder sig til ‘nu og her’. Ej heller den 10-årige virkede særlig berørt men var mere interesseret i at vide, hvor mor kom til at bo. Hun var optaget af sit nye værelse og ville gerne afsted med det samme. Først senere samme aften blev hun ked af det og anede, hvad bruddet betød. Også dette er en meget almindelig reaktion hos de lidt større børn.

Børn lever i nuet

Selvom større børn kan reagere umiddelbart efter bruddet er blevet en kendsgering, skal man som forældre i et brud ikke forvente reaktioner hos børn her og nu. Forvent rettere at reaktionerne kommer, når den nye hverdag kommer, den anden forælder er væk og savnet giver sig til kende. Lige som os voksne kan børnene i en krisesituation udvise mere vrede og blive lettere kede af det. Mange vil være mere tryghedssøgende og ‘omklamrende’. Sårbarheden har ingen alder men mange ansigter.

 

Hanne Søndergaard Jensen har gennem mange år arbejdet som Børnesagkyndig socialrådgiver og konfliktmægler i Statsforvaltningssystemet. Hun har bl.a. skrevet bogen ‘To hjem én familie’ og været med til at skrive sitet morogfarskalskilles.dk. Hanne Søndergaard Jensen har gennem flere omgange interviewet børn og forældre på vegne af Socialforskningsinstituttet – resultaterne er bl.a. beskrevet i ‘To hjem én familie’ og ‘Børn i Deleordninger’. Hun optræder jævntligt i medierne i spørgsmål omkring skilsmisseproblematikker.