SINGLEPLUS
Har du glemt at dit barns liv er et mirakel?
Læg mærke til, hvordan dit barn hele tiden udvikler sig og lærer at tackle livets udfordringer. Det er ikke blot det enkelte barns kamp, men en urgammel drift for at blive et selvstændigt menneske.
Jo tak, vi har hørt det og læst det – næsten til overflod: Livet er et mirakel, og tænk, at det hele begynder med mødet mellem to mikroskopiske celler, der udvikler sig til et menneske, der kan tænke, handle og klare sig selv. Men hvem pokker har tid til at svømme hen over sådan nogle tanker, når frikadellerne er ved at brænde på, telefonen ringer, du skal hjælpe den mindste med sta-ve-ord-e-ne, og der er varslet ulvetime for alle hjem med mindre børn?
Det har du tid til, forhåbentlig. Ikke konstant, men der opstår jævnligt mere stille stunder, hvor vi kan zoome lidt ud i forhold til begivenhederne og se det hele lidt mere i drone-højde. Selv de bittesmå ting i dagligdagen med ungerne kan hensætte os i en tilstand af undren, glæde – eller ligefrem en varm følelse af lykke. Det kan godt være, at du tit beder din datter om at skrue ned for musikken, men kan du huske dengang, du gik forbi hendes dør, hvor hun med spæd røst sang den første lille sang, hun havde lært? Kan du huske den varme følelse, du mærkede dengang?
Storebror har også udviklet sig, siden han først stak sin Duplo-rangle i munden, til han satte de første klodser sammen, og nu bygger han robotter i Lego Technic og prøver at styre dem med en computer. Dine børn udvikler sig. De tager langsomt verden til sig og forsøger at mestre den efter bedste evne.
Modgang er en del af udviklingen
Engang var det en sejr, da babyen lærte at kravle og senere støttede sig til bordbenet for at lære at gå på to ben ligesom alle dens forfædre. Og det stopper aldrig. Du er barnets guide i de første år, og du er også den, der udstikker rammer og regler, så barnet får lært de nødvendige kundskaber. For der kommer en dag, hvor det er på tide at blive renlig, så mor eller far slipper for at skifte flere bleer. Og der kommer en anden dag, når velcro-tiden skal slutte, og ungen skal lære at binde et par rigtige sko. Der kommer rigtig mange af den slags dage, for udviklingen stopper ikke, tværtimod.
Den udvikling indeholder modgang. Nye ting kræver tid og kan være svære at tilegne sig, men se den triumf, der stråler ud af hele barnets krop, når det første gang får bundet sin første løse sløjfe på skosnøren! Miraklet er der, men det er op til os at mønstre så meget overskud og nærvær, at vi lægger mærke til det i hverdagen.
Se dit barn og lyt til det. Læg mærke til, hvordan det hele tiden udvikler sig, så det, der var svært i går, er som en leg i dag. Det er selve menneskets udvikling, du er så heldig at være vidne til, når du er forælder. For eksempel er det utrolig vigtigt at kunne blive bange og reagere hensigtsmæssigt på sin frygt. At blive bange, under de rette omstændigheder, er det, der har reddet menneskearten fra at uddø. Af frygten lærer vi at passe på os selv. Husk det, når den lille græder om natten og vil ind og sove ved siden af dig, fordi troldene, heksene og frygten for at blive forladt bliver for meget at skulle tackle helt alene i et mørkt børneværelse. ”Det var bare en drøm,” siger du og krammer dit barn ind til dig, mens du både lærer det at skelne mellem drøm og virkelighed, og hvor det kan finde tryghed.
Sådan går barndommen med nye udfordringer, ny modstand, men også hele tiden med nye kræfter til at overvinde problemerne og en dag blive et selvstændigt og selvhjulpent menneske. Jo, det er besværligt at skulle lære barnet at binde sine egne sko. Det går meget hurtigere, hvis du selv gør det. Inderst inde ved du dog godt, at du gør barnet en bjørnetjeneste, hvis du hele tiden rydder forhindringerne af vejen for det. No pain, no gain, som det hedder på engelsk.
Barnets sejre er også dine
Den dag kommer også, hvor det større barn selv skal tage i skole og hjem igen. Tiden med skolens sodavandsdiskoteker føles kort, for pludselig er det også blevet tid til en seriøs snak om, hvorvidt teenageren må drikke alkohol til private fester, og hvornår den unge skal slutte festen og være hjemme igen.
Det kan synes som en voldsom overgang, når dit barn begynder at tage sine første usikre skridt ind i voksenlivet. Pludselig har deres egne viljer fået et ordentligt skub, de har rigeligt med temperament, og nu er der jævnlige magtkampe om næsten alt. Det kan være opslidende.
Men glæd dig alligevel. Om ikke andet, så når du er kølet lidt ned efter endnu en meningsudveksling med junior. For barnet må og skal udvikle sig fortsat, og det kan det kun gøre ved at løsrive sig for selv at blive voksent. Det er også lidt vemodigt for dig som forælder. Du mærker, hvordan du bliver mere og mere overflødig, jo flere ting barnet kan selv. Men det er sådan, som det skal være. Barnets kamp for uafhængighed begyndte ikke med pubertetsproblemer og de konflikter, der fulgte med. Den kamp begyndte allerede, da barnet lærte sig selv at kravle for at komme omkring, stå på egne to ben – og sætte to Duploklodser sammen. Du er vidne til et levende mirakel. Et barn, du har sat i verden og nu guider på vej, så godt du kan. Husk at bruge tid og opmærksomhed på at se dit barn, sådan rigtigt, mens det indtager livet. Nyd denne storslåede oplevelse i en stille stund, når barnet ikke ved, at du iagttager det. Og nyd også din egen rolle i denne succes. Barnets sejre er også dine.
