SINGLEPLUS
Fra enlig til enestående
”Vi er ikke en rigtig familie, efter mor og far er blevet skilt” (Pige på 12 år)
For nylig udkom bogen; ”Mit liv som enestående” af Camilla Lindemann. Forfatteren, som selv har boet uden partner i flere år, skriver i indledningen; ”Det er sårbart at tale om det at leve alene. Langt mere end jeg havde forestillet mig. Det er som om mange føler det skamfuldt”. Bogen er fyldt med forskellige åbenhjertige og inspirerende vinkler på, hvordan det kan opleves som voksen at leve med børn og samtidig uden en partner. Bogen er bygget op over 16 interviews med kendte personligheder som eksempelvis Signe Wenneberg, der siger følgende: ”Det har taget mig år at finde normaliteten. Føle at mit liv var helt og ikke halvt, fordi der ikke var en mand ved min side hver dag”. Kristen Bjørnkjær fortæller; ”Jeg skrev engang en kronik i Politiken om den enlige mor. Min pointe var, at hun ikke var enlig, når hun havde barnet eller børnene hos sig. Det er snarere den fraskilte mand, der er enlig, med mindre han lige ryger ind i et nyt forhold. Der er mange fædre, der føler sig forkerte og udenfor, hvis børnene bor hos moderen”.
Hvis ens husstand består af én voksen og ét barn, kan man så stadig kalde det en familie?
Måske netop dig, der læser med her på denne side, er bevidst om, at din status som single (eller singleplus) kan have både fordele og ulemper? Vi bor i et land med 1.6 millioner voksne, som bor på egen bopæl med eller uden børn – dvs. at en tredjedel af alle voksne i Danmark bor uden partner. Alligevel bliver det stadig af mange opfattet som socialt afvigende. Fællesskab og samhørighed bliver i denne sammenhæng vigtigt. Det kan være vejen igennem en skilsmisse at have gode venner, netværk, kolleger, naboer og familie at tale- og udveksle erfaringer med. Mange benytter dette forum, hvor det er muligt at kunne sparre med ligestillede, så man ikke oplever at være alene om at være alene.
Hvordan udtrykker du dig om det faktum, at du er forælder uden samlevende partner?
Hvis man allerede føler sig udsat, kan det være sårbart, hvordan man benævner sin virkelighed. Vi ved, at den eksistentielle oplevelse af ensomhed kan forstærkes efter et brud eller en skilsmisse. Især betegnelsen alene forælder kan for nogle virke stigmatiserende. Det, du kalder dig selv, mærker du – bevidst eller ubevidst. Og det er med til at forme din forståelse af dig selv, din identitet og din måde at træde frem i verden. Hvis du ser på dig selv som et stakkels offer, der er alene og forladt, så kommer det til at præge din måde at møde verden på. Det samme gør sig gældende, hvis du opfatter dig selv lige modsat. Derfor er det vigtigt at forholde sig bevidst til hvilke tanker og følelser, der for dig er forbundet med det, du kalder din status.
Reflekter evt. over følgende spørgsmål:
Hvilken værdi tillægger du ordet enlig?
Hvilken værdi tillægger du ordet single?
Hvilken værdi tillægger du ordet alene forælder?
Hvilken værdi tillægger du ordet enestående?
Hvornår føler du dig alene?
Hvornår føler du dig ensom?
Hvad skal der til, for at du kan føle dig hel?
Hvad foretrækker du fremover at kalde din status?
